Før og Efter Behandling

FØR VOKSNING:

Det er vigtig at du lader håret gro ca. 2-3 uger efter du sidst har brugt skraber. Inden du skal vokses bør hårene være ca. 1-1,5 cm. Hvis hårene er for korte, så bliver resultatet oftes ikke som ønsket. Mit motto er “Let it grow, let it grow” Derfor skal du ikke være bange for at dine hår kan være for lange, hellere for lange end for korte. 

  • Hårene skal være ca. 1-1,5 cm lange.
  • Brug gerne en blid skrub dagen inden din behandling.
  • Tag gerne lidt løse bukser på og nogle bomulds trusser (bikini,tanga,brazil) bomulds t-shirt (ryg, bryst, skuldre)

På dagen hvor du vokses, skal huden ikke peeles eller påføres creme.

EFTER VOKSNING:

Dine hårfolliker er åbne efter endt voksbehandling og det er derfor vigtig at undgå irritation og infektion i huden, samt forebygge forekomsten af indgroede hår.

Undgå derfor:

  • For varmt brusebad.
  • Svømning, træning og motion, før rødmen er aftaget
  • Spraytan eller brug af spraytan produkter
  • Solbadning, både solarie og naturlig.
  • Eksfoliere indtil 3 dage efter behandlingen.

Under behandlingen får vi en snak om hvordan du opnår det bedst mulige resultat af din voksbehandling. For at undgå røde knopper og indgroet hår skal du altid benytte den efterbehandling der er skræddersyet til dig.